Afghanske kvinder og piger er nu garanteret flygtningestatus i Danmark - News Summed Up

Afghanske kvinder og piger er nu garanteret flygtningestatus i Danmark


Situationen i Afghanistan er nu så alvorlig, at afghanske piger og kvinder, der allerede er i eller kommer til Danmark, skal anerkendes som flygtninge efter FN’s flygtningekonvention. Det er konklusionen på et ekstraordinært møde afholdt i Flygtningenævnets koordinationsudvalg mandag eftermiddag. Kvinderne vil fremover få asyl efter den ’sikreste’ paragraf i den danske udlændingelov, såkaldt konventionsstatus, »alene på grund af deres køn,« lyder det i en nyhed på nævnets hjemmeside. Nævnets udmelding kommer i kølvandet på, at først den svenske udlændingemyndighed Migrationsverket i begyndelsen af december vurderede mere eller mindre det samme. Onsdag nåede også EU’s asylkontor, EUAA, frem til, at afghanske kvinder og piger »generelt er i risiko for forfølgelse og er derfor berettiget til flygtningestatus«.


Source: Dagbladet Information January 30, 2023 17:29 UTC



Loading...
Loading...
  

Loading...